Billedet på sidehoved

Sådan gør du!

Du får en bedre hjælp hvis du ved nogle ting. Disse ting gennemgås her.
 

Lyd

Vigtigere end billede er lyd. En billig bordmikrofon kan købes til under kr. 50. Endnu bedre er et såkaldt Headset. Et headset forhindrer at lyden skulle 'hyle'. Dette kan ske, hvis bordmikrofonen opfanger lyden fra dine pc-højtalere.
Sørg for at headsettet virker - både til at modtage og sende lyd - inden du går online.
De billige headsets er - til vores brug - lige så gode som de dyre. De er bare ikke lige så holdbare. Så pas på at ledningerne ikke får hurtige kraftige ryk.
Et headset giver dig mulighed for at 'låse' lyd transmissionen, så du ikke skal transmittere lyd frem til os manuelt hele tiden. Dette kan du læse mere om på siden 'teknisk'.

Billede
Du kan altid se os, men vi vil også gerne se dig. For så kan vi hjælpe dig bedre. Til dette bruger du et webcam. Selv et billigt webcam er bedre end ingenting. Opløsningen på kameraet spiller ikke nogen rolle. Det vigtigste er, at man kan se forskel på lys og skygger på billedet. Ret en lampe mod dig selv. Hvis du er vant til at bruge programmer Messenger eller lignende, så ved du allerede, hvad der giver et godt billede.

Når du er på vej ind til online lektiehjælperen vil du blive spurgt - på engelsk - om du vil tillade, at dit webcam og headset bliver aktiveret. Du skal sige ja (=allow) til dette. Du skal stoppe andre programmers brug af dit webcam/ headset inden du går online med os.

Tekst
Har du hverken mulighed for give os lyd eller billede, så kan vi stadig hjælpe dig med dine lektier. Vores virtuelle klasselokale har 2 muligheder for tekst chat. Dels har vi en klassisk chat, meget lig programmer som Messenger. Dels har vi en fælles tavle (Noteboard) som vi begge kan skrive på. Her skriver man eksempelvis det matematikstykke, man vil have hjælp til.

Kø til hjælpen
Du skal selvfølgelig huske, at du altid er hjertelig velkommen til at komme ned på skolen til vores klassiske lektiehjælp
Dette kan jo være en af mulighederne, hvis du bliver mødt af beskeden, som du ser til højre for denne tekst. Beskeden til højre 'the meeting is full' betyder, at vores virtuelle klasserum allerede er fyldt med elever; elever der først skal forlade lokalet igen, før du kan komme ind. Prøv da igen lidt senere!

Du kan også blive mødt af en engelsk besked om, at din computer afventer svar fra lektiehjælperen. Så ved du at du er næste i køen! Men du skal stadig vente til forrige elev har fået hjælp nok til, at du kan komme til.

Spærret for adgang
Du kan også få beskeden 'spærret for adgang'. Spærring er vores middel mod misbrugere af online lektie hjælpen. Hvis du er blevet spærret, og du mener at dette er helt uretfærdigt, så ring 34642215 

Brugerundersøgelse
Et meget vigtigt værktøj til at blive bedre lektiehjælpere er, at vi kender vores brugere. Vi beder dig om at være omhyggelig med at udfylde punkterne i brugerundersøgelsen (=survey) der møder dig i starten af din online session. Sætter du kryds ved, at du har brugt online lektie hjælp før, skal du selvfølgelig kun udfylde så meget, at vi kan genfinde dig i vores elektroniske logbøger

Klik for at komme OnlineKlik her for at komme Online